7.maj 2002 FM2002/28
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til Landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.
Fremsat af Landsstyret til 2. behandling.
Til § 1
1. Paragraffen affattes således:
"§ 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre det fornødne antal dagtilbud til børn under 15 år, der har behov for pasning eller socialpædagogiske fritidstilbud, herunder også tilbud af forebyggende karakter, som ikke dækker egentligt pasningsbehov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere alle førskolebørn aktiviteter, der fremmer intentionerne i forbindelse med den gode forberedelse til den gode skole."
Ny paragraf
2. Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
"§ 01. Formålet med de i § 1 nævnte dagtilbud er at støtte og tilgodese børns og unges udvikling bedst muligt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender for hvert enkelt dagtilbud pædagogiske mål og rammer, som er udarbejdet i samarbejde og forståelse med forældrene for at:
1) Supplere hjemmets opdragelse af barnet.
2) Fremme alsidig udvikling af drenge og piger, så barnets muligheder for en social tilværelse styrkes og selvværd bevares.
3) Fremme barnets udvikling, sundhed, skabende evner og færdigheder gennem aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling.
4) Styrke barnets følelsesliv og dermed bidrage til at barnet får en god og tryg opvækst.
5) Lære ansvarlighed, fællesskab og solidaritet, så barnet tilegner sig medbestemmelsesret, medansvar og selvstændighed."
Ny paragraf
3. Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
"Finansiering
§ 02. Udgifter til daginstitutioner, dagpleje m.v. i henhold til denne landstingsforordning afholdes af kommunerne.
Stk. 2. Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud til opførelse af daginstitutioner."
Til § 7
4. Stk. 1 affattes således:
"§ 7. Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 2003."
Almindelige bemærkninger
Under 1. behandlingen af forslaget på Landstingets Efterårssamling 2001 blev der fra flere sider efterlyst en formålsparagraf i landstingsforordningen om daginstitutioner og dagpleje m.v.
For at tilgodese dette ønske foreslås en ændret affattelse af § 1 og en ny § 2.
Forslaget til den bestemmelsen om formål har været til høring hos KANUKOKA, PIP, IMAK og enkelte daginstitutioner, ligesom det har været drøftet i en arbejdsgruppe om den gode forberedelse til den gode skole.
Der er ikke modtaget høringssvar.
Det skal videre bemærkes, at forslaget tilgodeser principperne i FN´s konvention om barnets rettigheder. Dette indebærer, at børn og unge skal hjælpes til at udforme egne synspunkter, og støttes i deres udvikling til selvstændige personer. Det indebærer også, at alle børn har ret til at nyde godt af pasningstilbud.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Bestemmelsen i stk. 1 svarer stort set til § 29 i den gældende forordning.
Der er dog foretaget en ændring af aldersgrænsen, således at det nu klart fremgår af forordningen, at den omfatter tilbud til børn under 15 år. Daginstitutioner kan være vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
Bestemmelsen om det nødvendige antal pladser indebærer en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at udbyde et vist nødvendigt antal pladser i dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skønner selv over, hvor mange pladser, der skal etableres. I dette skøn kan indgå en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter dagtilbud samt økonomiske forhold. Oprettelsen af pladser skal ske i overensstemmelse med eventuelt fastsatte overordnede retningslinier herfor.
Efter bestemmelsen i stk. 2 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at til at give tilbud til alle førskolebørn om forberedelse til skolen.
Som en del af udviklingen af den gode daginstitution og den videre debat om den gode skole som uden tvivl hænger sammen, skal kommunalbestyrelsen som del af samfundsplanlægningen give mulighed og tilbud til alle førskolebørn. Intentionen er, at alle børn skal have mulighed for at forberede sig til skolen, uansat om de f.eks. går i børnehave eller ej. Dette tilbud bør være frivilligt og gratis for forældrene. Der vil være lidt administrativt arbejde med at koordinere. Kommunalbestyrelsen bør være fleksibel med at få tilbuddet arrangeret inden for de eksisterende rammer, når en daginstitution laver programmer for kommunens førskolebørn.
Der anvendes i nogle kommuner en undersøgelse, der hedder SkoleParathedsUndersøgelse – SPU. Undersøgelsen kan bruges til at vurdere, hvor vidt et barn er skoleparat. Brug af undersøgelsen kan forhindre nederlag for mange nye skolebørn, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, om den blev brugt i alle kommuner eller i hvert fald at alle kommuner er opmærksomme på, at den findes.
I vejledningen til forordningen vil der være et afsnit vedrørende den gode forberedelse til den gode skole.
Til nr. 2
Formålet med denne bestemmelser er at fastslå, at kommunalbestyrelsen som øverste kommunale myndighed godkender de pædagogiske rammer og mål for dagtilbuddene i kommunen. Det vil være ledelsen af det enkelte tilbud, der i samarbejde med forældre fastsætter de pædagogiske mål og rammer for det enkelte dagtilbud. Ved kommunalbestyrelsens godkendelse skal det sikres, at der bliver et ensartet niveau for alle tilbud i kommunen.
Rækkefølgen af målene i nr. 1 – 5 er ikke udtryk for en prioritering, da alle aspekter må anses for at være lige vigtige. Intentionerne findes i dag i cirkulære nr. 176 om daginstitutioners målsætning, ledelse og drift, men ved at flytte dem til selve forordningen skal der lægges mere vægt på dem ved kommunernes etablering og drift af dagtilbud.
Det er forældrenes ansvar at opdrage og drage omsorg for deres børn, og det er derfor vigtigt at fastslå, at dagtilbuddet skal være et supplement til hjemmets opdragelse.
Institutionerne bør ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger fremme en alsidig udvikling af både drenge og piger, så barnets muligheder for at begå sig socialt i sin tilværelse styrkes og barnets psykiske og fysiske selvværd bevares.
Det skal være et supplement til forældrenes opdragelse og omsorg i barnets opvækst, at daginstitutionerne eller lignende så godt som muligt bidrager til barnet selvværd og velvære.
Det er ligeledes en styrke for barnet og den unge at være følelsesmæssigt bedre rustet til at kunne klare at udvikle sig og bevare sin tryghedsfølelse samt at kunne vise tillid til andre mennesker.
Som en naturlig del af dagtilbud og supplement til forældres opdragelse og omsorg for barnet er, at barnet lærer ansvarlighed i sin adfærd for at kunne være i et fællesskab med andre mennesker og grupper.
Til nr. 3
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af bestemmelsen i § 48 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge.
For så vidt angår tilskud til opførelse af daginstitutioner m.v. er der hjemmel til dette i Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation og det med hjemmel heri udstedte cirkulære nr. 213 om social udbygning. Der sker ingen ændringer på dette område med fremlæggelse af forslaget til landstingsforordning om daginstitutioner m.v.
Bestemmelsen om, at Hjemmestyret kan yde tilskud til drift af institutioner, er derimod ikke medtaget. Den nuværende formulering har givet anledning til misforståelser, da enkelte kommuner har troet, at de med henvisning til den bestemmelse kunne søge tilskud fra en pulje til drift af daginstitutioner. Det har aldrig været hensigten med bestemmelsen, da tilskuddet til driften af daginstitutioner indgår i bloktilskuddet til kommunerne. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis og den aftale, der er mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om byrde-/opgavefordelingen på dette område.
Til nr. 4
Ved 1. behandlingen af forslaget var det foreslået, at landstingsforordningen skulle træde i kraft 1. januar 2002. Denne dato er ændret som konsekvens af, at 2. og 3. behandlingen sker på Landstingets forårssamling 2002.